Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 23

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 801 af 7. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024

§ 23

En bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den pågældende har modtaget fra fabrikanten.

Stk. 2 Fuldmagten skal som minimum omfatte følgende opgaver:

  • 1) Opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den, i 5 år efter at et produkt er bragt i omsætning, står til rådighed for den relevante kontrolmyndighed.

  • 2) Give al information og dokumentation, der er nødvendig for at vurdere et produkts overensstemmelse med lovgivningen, på grundlag af en begrundet anmodning fra kontrolmyndigheden eller en anden kompetent national myndighed.

  • 3) Samarbejde med den relevante kontrolmyndighed eller en anden kompetent national myndighed, når disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe manglende overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav for de produkter, der er omfattet af fuldmagten.