Kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Stk. 2 Er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende, der udbyder produktet, at standse salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække produktet fra markedet.
Stk. 3 Kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller importør at fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Salg af produktet kan genoptages, når CE-mærkningen er fjernet.