Lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895 § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 85 af 30. april 1909,
jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10. august 2009,
som ændret ved lov nr. 1384 af 23. december 2012 og lov nr. 1711 af 27. december 2018

§ 3

Den, der i overensstemmelse med § 2 har optaget en genstand fra havbunden, skal senest den følgende dag gøre anmeldelse derom til stedets politidirektør, ledsaget af erklæring om, hvorvidt han har overholdt forbuddet i paragraffens slutning imod dybdens formindskelse. Indberetning om denne anmeldelse og erklæring indsendes af politidirektøren til Forsvarsministeriet.

Stk. 2 Skønner politidirektøren, at genstanden, eventuelt i forbindelse med andre samtidig eller efterhånden fra samme plads optagne genstande, kan dække omkostningerne ved offentlig bekendtgørelse, og at denne efter forholdene har nogen udsigt til med nytte at kunne ske, iværksætter han sådan bekendtgørelse i passende omfang, for så vidt han ikke på anden måde kan bringe meddelelse om fundet til rette vedkommendes kundskab. Melder ejeren sig, forholdes der med udlevering til ham og med afholdelse af omkostninger og bjærgeløn efter strandingsloven af 10. april 1895 § 12, dog at det i paragraffens sidste stykke omhandlede søgsmål anlægges imod politidirektøren, og at bjærgelønnen regelmæssig vil kunne sættes til halvdelen af værdien. Melder ejeren sig ikke inden 2 måneder efter anmeldelsen til politidirektøren eller, hvis bekendtgørelse er udfærdiget, efter sidste bekendtgørelse, tilfalder det optagne finderen imod erlæggelse af de påløbne omkostninger.

Stk. 3 Finder politidirektøren, at en til ham sket anmeldelse rettelig vedrører et under denne lovs § 10 faldende tilfælde, pålægger han anmelderen ufortøvet at gå frem efter denne paragraf og påser, at dette sker.