Afgrænsningen af den tilstødende zone i forhold til fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 48 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker i mangel af aftale efter den linje, der ligger lige langt fra de nærmeste punkter på basislinjerne ved de to staters kyster (midtlinjeprincippet).
Stk. 2 Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af den tilstødende zone.