Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til af egen drift eller efter anmodning fra tilsynet at meddele tilsynet enhver oplysning og udlevere alt materiale, der er af betydning for tilsynets virksomhed. Det gælder dog ikke oplysninger, som er omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1.
Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til efter tilsynets anmodning at lade en repræsentant mundtligt redegøre for told- og skatteforvaltningens aktiviteter på it-området.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til efter tilsynets anmodning at afgive skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold.