Lov om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedskabet § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 228 af 8. april 1992,
som ændret ved lov nr. 1054 af 23. december 1992

§ 4

Opnås der ikke enighed mellem ejeren og den modtagende myndighed om erstatningens størrelse, afgør et særligt nævn, der er nedsat af forsvarsministeren, spørgsmålet.

Stk. 2 Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Nævnet består af 5 medlemmer. Forsvarsministeren udnævner efter forhandling med indenrigsministeren nævnets formand, der skal være dommer. Forsvarsministeren udnævner en repræsentant for henholdsvis det militære forsvar, forsikringsselskaberne og motororganisationerne. Ved behandling af sager vedrørende luftfartøjer eller flydende materiel udnævnes en repræsentant for henholdsvis luftfartens eller skibsfartens organisationer i stedet for repræsentanten for motororganisationerne. Indenrigsministeren udnævner en repræsentant for redningsberedskabet.

Stk. 4 Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om nævnets nedsættelse og virksomhed. Bekendtgørelse om udpegning og udskrivning af befordringsmidler til det militære forsvar og civilforsvaret