Lov om tobaksvarer m.v. § 35b

Denne konsoliderede version af lov om tobaksvarer m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 608 af 7. juni 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 4. november 2024,
som ændret ved lov nr. 2071 af 21. december 2020 og lov nr. 1669 af 30. december 2024

§ 35b

Told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land uden for EU, i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan til sikring af told og afgifter tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen.