Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyrer til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved modtagelse af indberetninger efter § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, eller § 3 a, stk. 2, evalueringer efter § 5, stk. 2, godkendelse og kontrol af laboratorier, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, og registreringer, jf. § 23, stk. 1, samt Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter §§ 32-39.
Stk. 2 Gebyret opkræves hos fabrikanter og importører af tobaksvarer og tobakssurrogater, der er omfattet af indberetningspligten i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1. Gebyret fordeles på baggrund af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på det danske marked. For så vidt angår produkter omfattet af denne lov, foretages vurderingen af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på baggrund af punktafgiften indberettet til Told- og Skatteforvaltningen.
Stk. 3 Til brug for fordeling af gebyret efter stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen indhente ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger om den indberettede tobaksafgift hos SKAT.
Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelser fra fordelingen af gebyrer efter stk. 2.
Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1.