Lov om tobaksvarer m.v. § 5

Denne konsoliderede version af lov om tobaksvarer m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 608 af 7. juni 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 4. november 2024,
som ændret ved lov nr. 2071 af 21. december 2020 og lov nr. 1669 af 30. december 2024

§ 5

Fabrikanter og importører, der er omfattet af § 4, stk. 1, skal udarbejde og sende en rapport om de undersøgelser, der udføres efter § 4, stk. 1, til Sikkerhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen, senest 18 måneder efter at det pågældende tilsætningsstof er opført på den prioriterede liste nævnt i § 4, stk. 1.

Stk. 2 Europa-Kommissionen og Sikkerhedsstyrelsen kan hver især anmode fabrikanten og importøren om at fremlægge supplerende oplysninger i tilknytning til den rapport, der er nævnt i stk. 1, og kan stille krav om, at rapporten underkastes en evaluering af et uafhængigt videnskabeligt organ.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indsendelse af rapporter efter stk. 1 og om formkrav.

Stk. 4 Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om evaluering efter stk. 2.