Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering

Stk. 2 Loven finder anvendelse på uafhængige erklæringsudbyderes afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2 En virksomhed, hvis registrering som uafhængig erklæringsudbyder er bortfaldet, jf. § 10, kan registreres på ny, jf. § 3, når årsagen til bortfaldet ikke længere er til stede.

Stk. 3 En person registreres som verifikator i det offentlige register, jf. § 3, når vedkommende er godkendt som verifikator, jf. §§ 11, 19 eller 20.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om registrering, herunder om registerets førelse, vedligeholdelse, indberetning og offentliggørelse.

Stk. 2 Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skal udføres som en akkrediteret ydelse af en uafhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om anvendelse af relevante standarder.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, som der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de standarder, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 4, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Stk. 2 En uafhængig erklæringsudbyder skal kunne dokumentere opfyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene til intern organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for dets anvendelse.

Stk. 2 En uafhængig erklæringsudbyder må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af reguleringen efter stk. 1.

Stk. 3 Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen efter stk. 1, jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Stk. 2 Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kravene, jf. § 5, og udførelsen af erklæringsopgaven og uafhængigheden i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 3 En uafhængig erklæringsudbyder omfattet af § 9 har pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK, for så vidt angår erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering afgivet her i landet.

Stk. 2 Virksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for registrering efter stk. 1 og om underretning af hjemstatens kompetente myndighed.

Stk. 2 Er en akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder ophørt efter stk. 1, slettes virksomheden af det offentlige register, jf. § 3.

Stk. 2 Opgaver efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt revisionsvirksomhed. Godkendelse opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt verifikator eller en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 3 Godkendelse kan nægtes

• 1) under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,

• 2) hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på en forsvarlig måde, eller

• 3) hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr. 6.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsikringen efter stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang, art og tidsmæssige udstrækning.

Stk. 2 En verifikator skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og om kontrol heraf.

Stk. 2 En person, der har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning herom blive godkendt igen, forudsat at vedkommende opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12, og at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. § 16 og § 18, stk. 3, finder anvendelse i forbindelse med godkendelse efter deponering.

Stk. 3 En verifikator, der deponerer sin godkendelse, slettes af registreret, jf. § 3.

Stk. 2 Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal en verifikator godtgøre at være dækket af en forsikring efter § 11, stk. 1, nr. 7. Dokumentation herfor skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan desuden træffe afgørelse om at fratage en verifikator godkendelsen, hvis verifikatoren nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, jf. § 8.

Stk. 2 Kan en verifikator ikke dokumentere at have vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse, kan Erhvervsstyrelsen påbyde verifikatoren at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere vilkår.

Stk. 3 Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet, jf. § 33, stk. 2, at en verifikator har behov for yderligere efteruddannelse inden for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde verifikatoren på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse.

Stk. 4 Opfylder en verifikator ikke kravene til efteruddannelse, eller efterkommer en verifikator ikke et påbud efter stk. 2 og 3, kan Erhvervsstyrelsen

• 1) træffe afgørelse om at fratage verifikatoren godkendelsen betinget, på vilkår af at vedkommende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages godkendelsen,

• 2) nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, eller

• 3) fratage verifikatoren godkendelsen.

Stk. 2 Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft og personen registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 3. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12 er opfyldt, og at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Stk. 3 For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 12 erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan stille krav om beståelse af en egnethedsprøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering forud for godkendelsen, jf. § 35.

Stk. 3 Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er godkendt efter stk. 1.

Stk. 2 Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for en revisor, der er godkendt efter stk. 1.

Stk. 2 Verifikatoren skal under planlægningen og udførelsen af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering udvise professionel skepsis, i erkendelse af at der kan forekomme omstændigheder, der kan indikere væsentlig fejlinformation i bæredygtighedsrapporteringen.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og standarder om etik, tilrettelæggelse og udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og verifikatorens afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2 Er verifikatoren forhindret i at gennemgå og vurdere det erklæringsarbejde, som er udført af andre uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven, jf. stk. 1, skal verifikatoren træffe passende foranstaltninger og underrette Erhvervsstyrelsen herom. Passende foranstaltninger omfatter, hvor det er relevant, at verifikatoren selv udfører eller lader udføre yderligere arbejdshandlinger i den omhandlede dattervirksomhed.

Stk. 3 Er erklæringsarbejde af betydning for erklæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering udført af en eller flere uafhængige erklæringsudbydere, revisorer eller revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, skal verifikatoren opbevare et eksemplar af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte arbejde, jf. dog stk. 5. Verifikatoren kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er indgået aftale om fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter anmodning eller der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger.

Stk. 4 Er verifikatoren forhindret i at modtage dokumentationen efter stk. 3, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med det pågældende land.

Stk. 2 Skal flere erklæringsafgivere, jf. stk. 1, 3. pkt., afgive en erklæring om bæredygtighedsrapportering, skal disse nå til enighed om resultatet af det udførte erklæringsarbejde og afgive en fælles erklæring om bæredygtighedsrapportering. Kan erklæringsafgiverne ikke nå til enighed, skal hver erklæringsafgiver afgive en konklusion i et særskilt afsnit i erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenigheden.

Stk. 2 En verifikator er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af andre ydelser end erklæringer om bæredygtighedsrapportering, mellem verifikatoren og den virksomhed, opgaven vedrører, der for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om verifikatorens uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, den uafhængige erklæringsudbyder eller den uafhængige erklæringsudbyders netværk og den virksomhed, som opgaven vedrører.

Stk. 3 I tilfælde af trusler mod verifikatorens eller den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed, herunder egenkontrol, egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering, skal verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Er truslen af en sådan art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at verifikatorens eller den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed er bragt i fare, skal verifikatoren afstå fra at udføre erklæringsopgaven.

Stk. 4 Den uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at en verifikator i forbindelse med udførelsen af erklæringsopgaver i sine arbejdspapirer dokumenterer alle væsentlige trusler mod verifikatorens og den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske disse trusler.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke er uafhængig.

Stk. 2 Verifikatoren skal hurtigst muligt og senest inden for 3 måneder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afslutte nuværende interesser eller relationer, som, jf. stk. 1, kan bringe verifikatorens uafhængighed i fare. Verifikatoren skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som følge af tidligere og aktuelle interesser og relationer.

Stk. 2 Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for enhver anden verifikator, der er tilknyttet den uafhængige erklæringsudbyder, og som har været direkte knyttet til erklæringsopgaven.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på vederlag for andre ydelser, når en verifikator eller andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til opgaver efter § 1, stk. 2.

Stk. 2 Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan en verifikator i en dattervirksomhed videregive oplysninger til en uafhængig erklæringsudbyder, en revisor eller en anden autoriseret person, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. En verifikator og en revisor, der i samme virksomhed er valgt til at udføre revision, kan tilsvarende til hinanden videregive oplysninger, der har betydning for udførelsen af deres opgave.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for

• 1) prøver, jf. § 35, og efteruddannelse, jf. § 12,

• 2) undersøgelser, jf. § 38, og

• 3) disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47.

Stk. 3 DANAK og Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed efter stk. 1 og 2 udveksle fortrolige oplysninger med hinanden og indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske kompetente myndigheder og hos eventuelle organisationer m.v., der varetager opgaver efter stk. 2. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan samarbejde og udveksle oplysninger med andre landes kompetente myndigheder.

Stk. 4 DANAK og Erhvervsstyrelsen kan forlange nødvendige oplysninger hos uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, herunder udlevering af arbejdspapirer og andre dokumenter vedrørende erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 5 Giver resultatet af Erhvervsstyrelsens kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område anledning hertil, anmoder Erhvervsstyrelsen DANAK om at iværksætte kvalitetskontrol af en uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 8.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1 nævnte prøver, herunder indholdet og kravene til prøverne, prøvernes afholdelse og bedømmelse, behandling af klager, foranstaltninger ved prøvesnyd, hvem der forestår afholdelsen af prøverne, og grundlaget for betaling for aflæggelse af prøverne samt dispensationsadgang.

Stk. 3 Uanset § 52 kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår afholdelsen af prøven efter stk. 2, videregive de oplysninger, der er nødvendige for dennes varetagelse af opgaven.

Stk. 2 Kvalitetskontrollen skal i hver akkrediteringsperiode vurdere, hvorvidt kravene i henhold til § 5 er opfyldt.

Stk. 3 Udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den uafhængige erklæringsudbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kvalitetskontrollen og dens gennemførelse.

Stk. 2 Giver resultatet af en kvalitetskontrol anledning hertil, anmoder DANAK Erhvervsstyrelsen om at iværksætte en undersøgelse af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, jf. § 38, stk. 2. DANAK kan udlevere arbejdspapirer, herunder rapporter og arbejdspapirer udarbejdet af kvalitetskontrollanter, til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan endvidere iværksætte og gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk. 1, hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en verifikator har overtrådt de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 og 2. En ekspert, der udpeges til at gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal opfylde kravene i § 28, og der må ikke foreligge interessekonflikter mellem eksperten og en uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator, som undersøgelsen vedrører.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske verifikatorer, der er godkendt efter § 11. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1-3.

Stk. 2 Ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos den uafhængige erklæringsudbyders kunde indhente relevant bæredygtighedsmateriale vedrørende afgivne bæredygtighedserklæringer. Den uafhængige erklæringsudbyders kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang til materialet.

Stk. 2 Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af en undersøgelse efter stk. 1.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan ved gennemførelse af en undersøgelse efter § 38, stk. 1, 2. pkt., tillade, at personale fra den pågældende udenlandske myndighed ledsager styrelsen.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 49.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som styrelsen i medfør af § 39, stk. 2, har anmodet om at udlevere bæredygtighedsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme anmodningen.

Stk. 3 Tvangsbøder tilfalder statskassen.

Stk. 4 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 2 Ved Revisornævnets behandling af en sag vedrørende en verifikator skal der foruden formanden eller 1 næstformand deltage

• 1) mindst 1 medlem med kandidateksamen i samfundsvidenskabelig, teknisk-videnskabelig eller naturvidenskabelig kandidateksamen, som har dokumenteret deltagelse i mindst 8 måneder i udførelsen af bæredygtighedsrapportering eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, og

• 2) 1 repræsentant for regnskabsbrugerne.

Stk. 3 Deltager der ved behandlingen flere medlemmer, skal antallet af medlemmer med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor der er nedlagt påstand om betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3, eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4 og 5, skal foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke 2 medlemmer med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, og et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan kun træffe afgørelse om frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud eller betinget frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.

Stk. 4 Klager over, at en verifikator ved udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Revisornævnet.

Stk. 5 Revisornævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, og klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet eller anklagemyndigheden, skal Revisornævnet behandle klagen. Foruden at afvise en klage efter 1. pkt. kan Revisornævnet eller formanden afvise at behandle en klage, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent.

Stk. 6 Erhvervsstyrelsen udpeger 3 eller flere medlemmer af Revisornævnet, som opfylder de i stk. 2, nr. 1, nævnte betingelser. De pågældende deltager, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt., alene ved nævnets behandling af sager omfattet af stk. 1 og 4. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 4 år.

Stk. 2 Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed, kan Revisornævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som verifikator. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter reglerne under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringer en verifikator, senest 4 uger efter at Revisornævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår verifikatoren i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.

Stk. 3 Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgaven, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre eller udøve en eller flere af følgende aktiviteter:

• 1) Udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

• 2) Udøve funktioner i en uafhængig erklæringsudbyder.

• 3) Udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.

Stk. 4 Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og giver de udviste forhold grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på en forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godkendelsen for en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det samme gælder, hvis en verifikators omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at verifikatoren ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på en forsvarlig måde. Ved afgørelsen lægger Revisornævnet afgørende vægt på, at en verifikator, jf. § 22, er offentlighedens tillidsrepræsentant.

Stk. 5 Revisornævnet kan under nævnets behandling af en sag efter stk. 4 midlertidigt frakende en verifikator godkendelsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at verifikatoren under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde sine pligter som verifikator. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af § 61.

Stk. 6 Påhviler der en uafhængig erklæringsudbyder et medansvar for tilsidesættelsen af verifikatorens pligter, jf. stk. 1, kan den uafhængige erklæringsudbyder tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 750.000 kr. Er den uafhængige erklæringsudbyders medansvar for tilsidesættelsen af verifikatorens pligter, jf. stk. 1, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 1.500.000 kr.

Stk. 7 En verifikator skal skriftligt orientere sin kunde, herunder kundens eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisornævnet, hvor nævnet har fundet verifikatoren skyldig i en klage, der angår et forhold mellem verifikatoren og dennes kunde, medmindre klagen er indgivet af den pågældende kunde. Verifikatoren skal orientere kunden senest 4 uger efter modtagelsen af Revisornævnets kendelse.

Stk. 8 Bøder pålagt i medfør af stk. 1 og 6 tillægges udpantningsret.

Stk. 9 Afgørelser efter stk. 3 og 4 skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 61, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. En afgørelse efter stk. 5 skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 62, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 2 Formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen af større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende myndighed.

Stk. 2 Er en frakendelse sket indtil videre, og afslår nævnet en ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen, kan verifikatoren forlange afgørelsen prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år efter at godkendelsen senest er nægtet ved dom. § 44, stk. 8, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Fristen afbrydes ved indgivelse af klage til Revisornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse til den, som undersøgelsen berører.

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4. En afgørelse anonymiseres efter udløbet af den periode, for hvilken den har virkning.

Stk. 3 Offentliggøres afgørelsen inden udløbet af klagefristen i § 60, eller påklages afgørelsen til Erhvervsankenævnet, skal offentliggørelsen efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning om status og resultatet af påklagen til Erhvervsankenævnet.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Styrelsen kan offentliggøre identiteten på den verifikator, som er omfattet af undersøgelsen, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Offentliggørelsen sker på styrelsens hjemmeside.

Stk. 2 Kendelser, hvor Revisornævnet har fundet en verifikator skyldig i en klage efter § 43, stk. 4, offentliggøres med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre den pågældende af nævnet er tildelt en advarsel, offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Anonymisering af identiteten sker efter 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen. Uanset 2. pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og 4, først efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionen har virkning, dog tidligst 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen og senest 5 år efter datoen for offentliggørelsen.

Stk. 3 Revisornævnet offentliggør endvidere på sin hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 5. Har Revisornævnet midlertidigt frakendt en verifikator godkendelsen, offentliggøres kendelsen med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Anonymisering af identiteten sker, når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter § 44, stk. 4.

Stk. 4 Offentliggøres en kendelse inden udløbet af klagefristerne nævnt i denne lov, og indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og resultatet af indbringelsen for domstolene.

Stk. 2 Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3 Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK modtager i henhold til dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til pålæggelse af sanktioner, eller hvis styrelsens og DANAK's afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 2 Videregivelse efter stk. 1, nr. 5, kan alene ske

• 1) hvis oplysningerne eller dokumenterne vedrører bæredygtighedsrapporteringen af virksomheder, der

  • a) har udstedt værdipapirer i det pågældende land eller

  • b) indgår i en koncern, der udarbejder lovpligtigt koncernregnskab i det pågældende land,

• 2) hvis der er indgået en aftale om gensidighed med det pågældende land,

• 3) hvis formålet med anmodningen kan retfærdiggøres,

• 4) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i § 52, stk. 1, og kun kan anvende oplysningerne og dokumenterne til varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse, og

• 5) hvis videregivelsen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.

Stk. 3 Uanset stk. 1 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK har modtaget fra en udenlandsk kompetent myndighed, alene videregives til Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til videregivelse til andre.

Stk. 4 Alle, der i henhold til stk. 1, nr. 1-3, modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og DANAK, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt efter § 52.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til styrelsen for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov.

Stk. 6 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 2.

Stk. 2 Ved en kompetent myndighed i stk. 1 forstås i denne lov den eller de myndigheder, der administrerer uafhængige erklæringsudbydere i det pågældende land.

Stk. 3 De oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige, for at myndighederne efter stk. 2 i de nævnte lande kan varetage deres opgaver efter stk. 1.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsens og DANAK's udveksling af oplysninger efter stk. 1 skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Oplysningerne skal behandles fortroligt.

Stk. 5 Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på uafhængige erklæringsudbydere, som er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som ansøger om registrering i det offentlige register, jf. § 3.

Stk. 6 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udveksling af oplysninger med andre kompetente myndigheder efter stk. 1 og 5.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos uafhængige erklæringsudbydere, der er omfattet af § 9, til finansiering af registeret, jf. § 3, samt undersøgelses- og disciplinærsystemet.

Stk. 3 De i stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om størrelsen af gebyret.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Stk. 2 Afgørelser truffet efter § 38 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 56.

Stk. 3 Afgørelser truffet af Revisornævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse for retten efter § 15, stk. 1, skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3 Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter § 15, stk. 1, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 4 Ankes en dom, jf. stk. 3, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at en verifikator ikke må udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering under ankesagens behandling.

Stk. 5 Anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6 Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3 og 4, har opsættende virkning. Retten bestemmer på sagsøgerens anmodning inden 4 uger ved kendelse, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten. Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende virkning. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse.

Stk. 2 Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former mod verifikatoren. Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.

Stk. 3 Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvis beslutter dette. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser vedrørende forbud eller frakendelse efter § 44, stk. 3-5.

Stk. 2 Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.

Stk. 3 Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.

Stk. 4 Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagen for begivenheden.

Stk. 5 Udløber fristen i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4 En verifikator, der under udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgiver en urigtig skriftlig erklæring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en verifikator, der underskriver erklæringen om bæredygtighedsrapportering i et regnskab, som ikke er gennemgået af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller uden at være tilknyttet en uafhængig erklæringsudbyder.

Stk. 5 En uafhængig erklæringsudbyder, der afgiver erklæringer efter denne lov uden at være registreret, jf. § 4, straffes med bøde.

Stk. 6 En person, der handler i strid med et forbud efter § 16, stk. 4, nr. 2, og § 44, stk. 3, nedlagt over for den pågældende, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7 Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Stk. 2 § 9 træder i kraft den 6. januar 2027.

Stk. 3 § 68, nr. 3, træder i kraft den 6. januar 2030.

Stk. 4 § 68, nr. 2, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere, jf. dog stk. 5, 6, 8 og 10.

Stk. 5 For store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, har årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2025, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Stk. 6 For små og mellemstore virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, har årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2026, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Stk. 7 Uanset stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt., kan virksomheder, der er omfattet af stk. 5 og 6, for regnskabsår, der begynder tidligere end den 1. januar 2026, vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2.

Stk. 8 Stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørelse af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 5, 2. pkt., anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.

Stk. 9 En virksomhed, hvis ledelsesberetning skal indeholde oplysninger om virksomhedens værdikæde efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, skal, i tilfælde af at ikke alle de fornødne oplysninger om værdikæden foreligger, redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at fremskaffe de fornødne oplysninger om værdikæden, for grundene til, at ikke alle de fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og for sine planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i fremtiden. 1. pkt. gælder alene for de 3 første regnskabsår, for hvilke virksomheden efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en bæredygtighedsrapportering.

Stk. 10 Uanset årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, kan små og mellemstore virksomheder, jf. størrelsesgrænserne for små og mellemstore virksomheder i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, beslutte ikke at lade bæredygtighedsrapporteringen efter § 99 a, stk. 1, indgå i ledelsesberetningen for regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2028. Virksomhederne, jf. 1. pkt., skal i så fald angive, hvorfor rapporteringen ikke er medtaget i ledelsesberetningen. For regnskabsår, hvor 1. pkt. anvendes, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Stk. 2 Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for personer, der godkendes eller er godkendt efter stk. 1.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til efteruddannelse efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 2 Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3 §§ 1-67, 74 og 75 kan ved en kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.