Kapitel 3 1 Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
Anlægsprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning eller dispensation efter § 50 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2 Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og § 26 a i lov om naturbeskyttelse finder ikke anvendelse på anlægsprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, i denne lov.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojekterne i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3 Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojekterne.
Stk. 4 Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5 Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Stk. 6 De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.