Kapitel 2 1 Fravigelse af regler i anden lovgivning
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder §§ 3 og 20 i lov om naturbeskyttelse ikke anvendelse.
Stk. 2 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af forsvarsministeren efter denne lov.
Stk. 3 Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov om naturbeskyttelse ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder reglerne om kommuneplanlægning og lokalplanlægning i kapitel 4, 5 og 6 og § 35, stk. 1, i lov om planlægning ikke anvendelse.
Stk. 2 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af forsvarsministeren efter denne lov.
Stk. 3 Kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning må fremadrettet ikke stride mod rammerne for driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, herunder regler, som fastsættes i medfør af § 7, stk. 5.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.
Stk. 2 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af forsvarsministeren efter denne lov.
Stk. 3 Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, i konkrete tilfælde tillade fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af byggeloven.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder § 8, § 50, stk. 5 og 6, og § 71 i lov om forurenet jord ikke anvendelse.
Stk. 2 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af forsvarsministeren efter denne lov.
Stk. 3 Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov om forurenet jord ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder §§ 19 og 33 i lov om miljøbeskyttelse ikke anvendelse.
Stk. 2 Fravigelsen af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, omfatter også nedsivning af stoffer, som måtte finde sted efter anlægsprojektets afslutning, hvis nedsivningen er en følge af oplægning af jord, der er sket i forbindelse med anlægsprojektet.
Stk. 3 Driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, er ikke omfattet af kravet om miljøgodkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 3, varetages i stedet af forsvarsministeren efter denne lov.
Stk. 5 Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2. Forsvarsministeren kan i den forbindelse bl.a. fastsætte regler om flystøj, terminalstøj, egenkontrol og afskæring af klageadgang.
Stk. 6 Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5.
Stk. 2 Forsvarsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet efter stk. 1, herunder om afskæring af klageadgang.