Udlodningsloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af udlodningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udlodning af overskud fra lotteri

Lov nr. 1532 af 19. december 2017,
som ændret ved lov nr. 785 af 4. maj 2021 og lov nr. 375 af 28. marts 2022

Kapitel 7 1 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 31

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 17.

Stk. 3 Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2015, ophæves ved lovens ikrafttræden.

Stk. 4 Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgående kalenderår.