Lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 238 af 04. juni 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 06. juni 2007

Udnævnelse af biskopper
§ 1

Til biskop kan kun udnævnes personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et universitet her i landet og opfylder betingelserne for at blive ansat som præst i folkekirken.

§ 2

Inden en stilling som biskop besættes, afholdes en afstemning i overensstemmelse med reglerne i §§ 3-6.

§ 3

Stemmeberettigede er medlemmer af stiftets menighedsråd. Endvidere har tjenestemandsansatte præster samt overenskomstansatte præster, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlem af noget menighedsråd, stemmeret i forbindelse med valg af den tilsynsførende biskop.

Stk. 2 Stemmeberettiget er tillige repræsentanter for valgmenigheder, der har hjemsted i stiftet, og valgmenighedspræster, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed i stiftet. De stemmeberettigede repræsentanters antal fastsættes for de enkelte valgmenigheder af valgbestyrelsen til 5 for de første 1000 medlemmer af valgmenigheden, heri medregnet børn under 18 år, og yderligere et medlem for hvert påbegyndt 1000, dog ikke over 15 i alt. Repræsentanterne udpeges af valgmenigheden.

Stk. 3 En præst, der er medlem af flere menighedsråd, er kun stemmeberettiget i et af dem. En præst, der har flere af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte ansættelser, har kun een stemme. En valgmenighedspræst, der er stadfæstet som præst for flere valgmenigheder i stiftet, er kun stemmeberettiget i en af disse.

§ 4

Kirkeministeriet fastsætter en frist for anmeldelse af kandidater ved afstemningen. Anmeldelsen, der indgives til vedkommende stiftsadministration, skal være underskrevet af mindst 75, højst 150 stemmeberettigede stillere og skriftligt tiltrådt af den opstillede kandidat. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses for stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.

Stk. 2 Valgbestyrelsen består af 3 medlemmer valgt blandt provstiudvalgsmedlemmerne i vedkommende stift. Stemmeberettigede ved valg af valgbestyrelse er kun de valgte medlemmer af provstiudvalget. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg af valgbestyrelse og fastsætter, hvilke opgaver valgbestyrelsen skal varetage.

Stk. 3 Klager over valgbestyrelsens afgørelser, herunder klager over valget, kan indbringes for kirkeministeren og skal være kirkeministeren i hænde senest ugedagen efter, at valgbestyrelsens afgørelse er meddelt klageren.

§ 5

Stemmeafgivningen foregår ved urafstemning blandt de stemmeberettigede.

Stk. 2 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af afstemningen.

§ 6

Er der kun opstillet to kandidater, skal kirkeministeren indstille den kandidat, der har fået flest stemmer, til kgl. udnævnelse. Hvis stemmerne står lige, afgør kirkeministeren, hvem af de to kandidater der skal indstilles til kgl. udnævnelse.

Stk. 2 Er der opstillet flere end to kandidater, skal kirkeministeren indstille den af kandidaterne, der ved afstemningen har fået over halvdelen af de afgivne stemmer, til kgl. udnævnelse. Har ingen af kandidaterne opnået over halvdelen af de afgivne stemmer, foretages omvalg mellem de to kandidater, der ved afstemningen har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to kandidater der skal stemmes. Lodtrækningen foretages af valgbestyrelsen. Den kandidat, der ved anden afstemning opnår flest stemmer, skal af kirkeministeren indstilles til kgl. udnævnelse. Hvis stemmerne ved anden afstemning står lige, afgør kirkeministeren, hvem af de to kandidater der skal indstilles.

§ 7

Omkostningerne ved afstemningens gennemførelse afholdes af fællesfonden.

Stiftsbåndsløsning
§ 8

En sognemenighed eller valgmenighed kan ved stiftsbåndsløsning slutte sig til en anden biskop, som er villig til at modtage den. Denne biskop overtager da tilsynet med menigheden for så vidt angår prædikeembedet, sakramenternes forvaltning og sjælesorgen.

Stk. 2 Stiftsbåndsløsning kan tidligst finde sted 1 år efter bispestillingens besættelse.

Stk. 3 Beslutning om stiftsbåndsløsning skal være vedtaget på et menighedsmøde med tre fjerdedele af de afgivne stemmer og være tiltrådt af menighedens præst eller en af dens præster.

Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9

Loven finder anvendelse på bispevalg, hvortil kirkeministeren indkalder kandidatanmeldelser den 1. juni 1980 eller senere.

Stk. 2 Lov nr. 287 af 30. juni 1922 om bispeembeders besættelse og om adgang til stiftsbåndsløsning ophæves.

§ 10

Loven gælder ikke for Grønland.