Udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16 i lov om Politiets Efterretningstjeneste, sker efter drøftelse med udvalget.
Stk. 2 Tilsynet med Efterretningstjenesterne forelægger forud for offentliggørelsen udvalget de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed, jf. § 22, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste og § 19 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste.
Stk. 3 Regeringen underretter udvalget, hvis en henstilling fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke følges.
Stk. 4 Udvalget kan i særlige tilfælde anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at deltage i møder i udvalget.
Stk. 5 Udvalget kan i ekstraordinære situationer beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger m.v.
Stk. 6 Udvalget og Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis dette må anses for nødvendigt for drøftelsen.