Udenrigsministeren eller den, han bemyndiger hertil, foretager en bedømmelse af, om ansøgeren er egnet til at udføre bistandsarbejde, som det må forventes, at der i en nærmere fremtid vil blive behov for i udviklingslande. Bemyndigelsen kan gives til en privat organisation.
Stk. 2 Ansøgeren skal deltage i de prøver, der iværksættes til brug for bedømmelsen.
Stk. 3 Såfremt en ansøger ikke er egnet til bedømmelse og han ikke tilbagekalder sin ansøgning, meddeler vedkommende minister, jfr. § 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod, ham udsættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog kun, hvis den pågældende ikke tidligere har opnået udsættelse af denne grund.