Indsatsprogrammer skal revideres og ajourføres mindst hvert sjette år.
Stk. 2 Kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger inden for hovedvandoplandet og fremsender forslaget til miljø- og fødevareministeren sammen med bidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Stk. 3 Ministeren fremsender til kommunalbestyrelserne udkast til regler om miljømål for de vandforekomster inden for hvert hovedvandopland, for hvilke kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland skal udarbejde forslag til supplerende foranstaltninger til indsatsprogrammet for den kommende planperiode. Ministeren meddeler samtidig kommunalbestyrelserne en foreløbig økonomisk ramme og en tidsfrist for udarbejdelse og fremsendelse af forslag til supplerende foranstaltninger.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end nævnt i stk. 2.