Miljø- og fødevareministeren udarbejder for hvert vandområdedistrikt en vandområdeplan, der skal informere myndigheder og offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden i vandområdedistriktets vandforekomster, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og om en tidsplan herfor. Planen skal omfatte en periode på 6 år.
Stk. 2 Vandområdeplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om administrative forhold, resultaterne af basisanalysen, miljømål, beskyttede områder, indsatsprogrammer, inddragelse af offentligheden og overvågning. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om vandområdeplanens indhold.
Stk. 3 Miljø- og fødevareministeren inddrager offentligheden i udarbejdelsen af vandområdeplaner efter reglerne i kapitel 9.