Den forskningsinstitution, der modtager en anmeldelse efter § 10, stk. 1, skal påse, at anmeldelsen indeholder oplysninger om
-
1) det videnskabelige produkt, der er genstand for anmeldelsen,
-
2) den eller de forskere, som anmeldelsen vedrører,
-
3) de påstande om videnskabelig uredelighed, der fremsættes, og
-
4) begrundelsen for de fremsatte påstande om videnskabelig uredelighed.
Stk. 2 Indeholder anmeldelsen de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal forskningsinstitutionen efter dialog med Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejde en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og oversende sagen til nævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af anmeldelsen.
Stk. 3 Indeholder anmeldelsen ikke de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal forskningsinstitutionen afvise at oversende sagen til nævnet.