Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen Kolding.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan efter ansøgning fra den pågældende institution bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der overvejende finansieres af staten, og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af dette kapitels bestemmelser.
Stk. 3 Denne lovs kapitel 3 og 5-7 finder tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.
Stk. 4 Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning fra en selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner.