Kapitel 6 Ikrafttræden m.v.
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2 Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af følgende love eller dele heraf:
-
1) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, med undtagelse af § 4 og kapitel 7-10, for så vidt bestemmelserne angår § 4,
-
2) lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989,
-
3) lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget og
-
4) lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, med undtagelse af kapitel 1 og 3.
Stk. 3 De i stk. 2 ophævede lovbestemmelser er fortsat gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.
Stk. 4 For tilskud, hvorpå reglerne i de i stk. 2 nævnte love i medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan ministeren efter forhandling med vedkommende minister delegere sine beføjelser efter lovene til en anden statslig myndighed eller institution.
Stk. 5 Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 2 ophævede lovbestemmelser, er fortsat gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf. dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.
Stk. 2 For lån, hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan miljø- og fødevareministeren indhente sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat opfyldes.
Stk. 3 For lån, hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, skal ansøgning om supplerende lån være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2009.
Stk. 4 Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser, forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Lovens bestemmelser om yngre jordbrugeres etablering, jf. kapitel 3, har ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, eller i henhold til lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.
(Udeladt)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.