Kapitel 5 1 Administration m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en offentlig institution til at udøve beføjelserne efter denne lov, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse.
Stk. 2 Der kan ikke klages til uddannelses- og forskningsministeren over udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren eller den institution, uddannelses- og forskningsministeren har bemyndiget hertil, kan hos offentlige myndigheder, private institutioner, faglige organisationer og arbejdsløshedskasser indhente oplysninger til brug for vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren eller den institution, uddannelses- og forskningsministeren har bemyndiget hertil, kan fra de personer, myndigheder m.fl., der ansøger om en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, indhente de oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af opgaver efter § 10.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren eller den institution, uddannelses- og forskningsministeren har bemyndiget hertil, kan til uddannelsesinstitutioner, der medvirker ved vurderingen, jf. § 4, videregive de oplysninger om uddannelsesforløb m.v. for den person, hvis uddannelseskvalifikationer skal vurderes, som er nødvendige for vurderingen af uddannelseskvalifikationerne.
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
-
2) indhold og udformning af ansøgninger, herunder om ansøgninger i elektronisk form,
-
3) at der ved anmodning om at få foretaget en vurdering skal gives oplysning om navn, adresse og personnummer eller fødselsdato for den person, hvis uddannelseskvalifikationer ønskes vurderet,
-
4) dokumentation for tidligere uddannelsesforløb m.v., herunder om dokumentation i elektronisk form,
-
5) krav med hensyn til oversættelse af eksamensbeviser m.v.,
-
6) frister for besvarelse af høringer, og
-
7) uddannelsesinstitutioners medvirken ved vurderinger.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
-
1) elektronisk kommunikation mellem på den ene side personer, myndigheder m.fl., der har adgang til en vurdering, jf. §§ 2-2 b, uddannelsesinstitutioner, der medvirker ved vurderinger, jf. § 4, myndigheder, institutioner m.fl., der kan indhentes oplysninger hos efter § 8, stk. 1, og på den anden side uddannelses- og forskningsministeren eller den institution, som efter § 7, stk. 1, er bemyndiget til at udøve beføjelserne efter denne lov, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse, og
-
2) anvendelse af digital signatur ved kommunikation efter nr. 1, bl.a. i forbindelse med ansøgning om vurdering og dokumentation for tidligere uddannelsesforløb m.v., jf. § 8, stk. 4, nr. 2 og 4.
Uddannelses- og forskningsministeren eller den institution, uddannelses- og forskningsministeren har bemyndiget hertil,
-
1) formidler viden om det danske uddannelsessystem og om udenlandske uddannelsessystemer med henblik på at fremme gensidig anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer,
-
2) formidler viden om og vejleder om vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og kompetencer, herunder kvalifikationer og kompetencer, der er opnået på anden måde end ved formel uddannelse, og
-
3) medvirker til særlige initiativer til målrettet kvalifikations- og kompetenceafklaring.