Efter regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren kan der nedsættes faglige råd, som efter anmodning
-
1) bistår ved udarbejdelse af rammer og standarder for vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og kompetencer, herunder kvalifikationer og kompetencer, der er opnået på anden måde end ved formel uddannelse, og
-
2) udtaler sig om vurderingen af personers udenlandske uddannelseskvalifikationer.
Stk. 2 Rådenes formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige.
Stk. 3 Rådene kan i særlige tilfælde indkalde andre sagkyndige til at bistå med opgaverne efter stk. 1.