For personer, som modtager fleksydelse, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2 Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 14 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt ATP-bidrag efter §§ 11-13. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3 Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.