Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og selvstændig virksomhed, og indtægter, i og umiddelbart forud for fleksydelsesperioden skal have for fleksydelsens størrelse.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til fleksydelse.
Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om drift af selvstændig virksomhed i fleksydelsesperioden.