Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2 Beløbet efter stk. 1 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. § 8, for hver måned, der er udbetalt fleksydelse til personen.
Stk. 3 Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.
Stk. 4 Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.