Transportministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Transportministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2 § 150 e, stk. 2 og 3, § 152, stk. 1, og § 152 a finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Transportministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.