Mæglingsmandsbekendtgørelsen

Denne konsoliderede version af mæglingsmandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fastsættelse af vederlag til de i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer omhandlede mæglingsmænd

Bekendtgørelse nr. 276 af 18. juni 1979

I medfør af § 14, stk. 1, i lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 30. august 1971 fastsættes herved følgende:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
§ 1

Vederlaget til mæglingsmænd udgør 890 kr. for den første mødedag og 445 kr. for hver følgende mødedag. Til de nævnte beløb ydes der dyrtidstillæg og taktreguleringstillæg som til særlige tillæg, der omfattes af § 18, stk. 1 og 2 i den med finansministeriets cirkulære af 10 juni 1977 udsendte aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. pr. 1. april 1977.

Stk. 2 Såfremt omstændighederne taler derfor, kan arbejdsministeren fastsætte et højere vederlag end det i stk. 1 omhandlede.

§ 2

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. april 1978.

Stk. 2 Samtidig ophæves arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 265 af 24. august 1964.