Ændringsforslag fremsat med lov 26 (2024/1):
1. Efter § 11 b indsættes før overskriften før § 12:
»Mærkning af retoucherede reklamebilleder og reklamefilm
§ 11 c. En erhvervsdrivende, der i sin handelspraksis anvender retoucherede reklamebilleder eller reklamefilm, hvor en persons kropsfacon, størrelse eller hud er ændret, hvilket kan bidrage til kropspres, skal mærke billederne eller filmen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan reklamebilleder og reklamefilm skal mærkes, og om eventuelle undtagelser fra mærkningspligten.«