Markedsføringsloven GAMMEL § 12

Denne konsoliderede version af markedsføringsloven GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

denne lov blev ophævet den 1. juli 2017, men er stadig relevant i nogle tilfælde

Lov om markedsføring

Lov nr. 1389 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september 2013,
som ændret ved lov nr. 1460 af 17. december 2013

Garanti
§ 12

Over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti el.lign. kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.

Stk. 2 Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde informere forbrugeren om dens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Endvidere skal den erhvervsdrivende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Garantien skal meddeles forbrugeren i overensstemmelse med reglerne i lov om forbrugeraftaler. Garantien skal være affattet på dansk.