Kapitel 8 Ikrafttræden m.v.
Stk. 2 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994, ophæves kapitel 5 a og § 102 a.
§ 7, stk. 1, 2. pkt., hvorefter meddelelse til det regionale arbejdsmarkedsråd om afskedigelser af det i bestemmelsen nævnte omfang tidligst kan sendes 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger efter § 5, træder først i kraft den 1. januar 1996.
Uanset § 8, 2. pkt., får afskedigelser af det i bestemmelsen nævnte omfang, hvorom der er givet meddelelse til det regionale arbejdsmarkedsråd efter § 7 inden den 1. januar 1996, tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd.
Uanset § 11, stk. 2, udgør den i bestemmelsen nævnte godtgørelse 30 dages løn og ydes alene for arbejdsgiverens undladelse af at sende meddelelse til det regionale arbejdsmarkedsråd efter § 7, såfremt meddelelsen til det regionale arbejdsmarkedsråd efter § 7 er sendt inden den 1. januar 1996. Fra godtgørelsen fratrækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel opsigelsesperiode.
Bekendtgørelse nr. 755 af 12. november 1990 om virksomhedsbegreb og om opgørelse af antal lønmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang opretholdes, indtil den afløses af regler fastsat efter denne lov.
Uoverensstemmelser i sager om afskedigelser af større omfang, hvor forhandlinger med lønmodtagerne er indledt før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.