Parterne kan skriftligt aftale, at loven ikke finder anvendelse, jf. dog stk. 2. Aftalen herom skal mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, og skal underskrives af begge parter inden arbejdsforholdets begyndelse.
Stk. 2 Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre det skriftligt aftales, at en landsdækkende overenskomst skal være gældende i arbejdsforholdet.
Stk. 3 Arbejdsgiveren udfærdiger aftalen i to eksemplarer, hvoraf et eksemplar udleveres til lønmodtageren eller den, der har forældremyndigheden over eller er værge for lønmodtageren.