Menighedsrådsloven § 12

Denne konsoliderede version af menighedsrådsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om menighedsråd

Lov nr. 432 af 1. juni 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023

§ 12

Ved den første faste gudstjeneste efter det konstituerende møde bekendtgør præsten fra prædikestolen, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.

Stk. 2 Inden funktionsperiodens begyndelse sørger den nyvalgte formand for, at det offentliggøres, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.

Stk. 3 Henvisningen til §10, stk. 9 er rent faktisk til §9, stk. 9. Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, kirkeværge, kasserer, kontaktperson og tegningsberettiget i medfør af § 10, stk. 9. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om indførslens form og om frister for denne.

Stk. 4 Såfremt der i funktionsperioden sker ændring i menighedsrådets sammensætning eller i valgene til de i stk. 3 nævnte enkeltmandsposter, skal formanden indføre ændringen i et af Kirkeministeriet anvist informationssystem.