En kort beretning om afstemningsvalget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen.
Stk. 2 Valgbestyrelsen underretter kandidaterne om afstemningsvalgets udfald og giver de valgte oplysning om det medlemsnummer, som vedkommende er valgt med.
Stk. 3 Alt valgmateriale, herunder ugyldige, ombyttede og ikke udleverede stemmesedler, afleveres af valgbestyrelsen til menighedsrådet i en indpakning, der er forseglet og forsynet med påskrift om indholdet. Straks efter klagefristens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, sikrer menighedsrådet, at valglister, valgkort og stemmesedler, herunder brevstemmemateriale, samt det øvrige valgmateriale tilintetgøres. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af valgmateriale.