Udviklingsselskabet By & Havn I/S stiftes, ud over overtagelsen af Ørestadsselskabet I/S' arealudviklingsaktiviteter, jf. § 4, stk. 4, og Københavns Havn A/S, jf. § 3, stk. 1, med indskud af følgende nettoaktiver:
-
1) Staten indskyder den tidligere Rigsarkivgrund, beliggende i Ørestad Nord (en del af ejendommen matr. nr. 1 bh og 1 aa Eksercerpladsen, København).
-
2) Udviklingsselskabet By & Havn I/S får en fordring på staten på 100 mio. kr.
-
3) Udviklingsselskabet By & Havn I/S får en fordring på Københavns Kommune på 2.400 mio. kr., svarende til nutidsværdien af Københavns Kommunes fremtidige grundskyldtilbageføring vedrørende arealerne i Ørestad.
-
4) Udviklingsselskabet By & Havn I/S får endvidere en fordring på Københavns Kommune på 800 mio. kr., svarende til Københavns Kommunes fremtidige grundskyldtilbageføring vedrørende arealerne i Nordhavnen.