Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det nordiske miljømærke.
Stk. 2 Der kan gives tilskud på indtil 50 procent af meromkostningerne per tildelt miljømærke. Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljøministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud.
Stk. 3 Tilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljøministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om tilskud.