Miljøbeskyttelsesloven § 55

Denne konsoliderede version af miljøbeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøbeskyttelse

Lov nr. 358 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 807 af 9. juni 2020, lov nr. 898 af 21. juni 2022 og lov nr. 745 af 13. juni 2023

§ 55

Tilskud på indtil 25 procent kan gives til anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse.

Stk. 2 Tilskud på indtil 30 procent kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper.

Stk. 3 Tilskud efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 procent, hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder.

Stk. 4 Det er en betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varig øget genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende virksomheder.

Stk. 5 Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.