Miljøministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden forud for godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1, § 37 b, § 41 a og § 41 b samt andre afgørelser vedrørende listevirksomhed, der træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Risikobekendtgørelsen
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder, jf. § 35 d.
Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger m.v. i en anden stat, som kan få indvirkning på miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på lovens område.
Stk. 5 I regler fastsat i medfør af stk. 1-4 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.