Miljøskadeloven § 20

Denne konsoliderede version af miljøskadeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven)

Lov nr. 466 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 322 af 2. april 2024

§ 20

Miljøministeren skal påbyde den ansvarlige at give de oplysninger og foretage de undersøgelser m.v., som har betydning for vurderingen af, hvordan følgerne af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade afhjælpes eller forebygges. Den ansvarlige kan herunder påbydes at foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer m.v. og andre undersøgelser med henblik på at klarlægge

  • 1) årsagerne til og virkningerne af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,

  • 2) en miljøskades art og omfang og

  • 3) ændringer i omfanget og arten af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som er indberettet efter § 28.