Miljøministeren lader oplysninger om forvarslede eller meddelte påbud tinglyse på den eller de ejendomme, der er berørt af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, for påbudsadressatens regning, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Oplysninger om forvarslede eller meddelte påbud efter § 25, stk. 2, tinglyses ikke.
Stk. 3 Hvis et påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, afholder miljøministeren tinglysningsudgiften.
Stk. 4 Miljøministeren lader oplysninger om forvarslede eller meddelte påbud aflyse, når påbuddet er efterkommet.