Miljøskadeloven § 4

Loven finder ikke anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis skaden eller faren er forvoldt ved

• 1) diffus forurening, hvor det ikke er muligt at fastslå sammenhængen mellem skaden og den enkelte forureners handlinger eller undladelser,

• 2) krig eller borgerlige uroligheder,

• 3) en aktivitet omfattet af traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskab eller en begivenhed eller aktivitet, for hvilke reglerne om ansvar eller erstatning falder ind under anvendelsesområdet af

  • a) Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område og Bruxellestillægskonventionen af 31. januar 1963,

  • b) Wienkonventionen af 21. maj 1963 om civilretligt ansvar for nuklear skade,

  • c) konventionen af 12. september 1997 om supplerende erstatning for nuklear skade,

  • d) den fælles protokol af 21. september 1988 om anvendelse af Wienkonventionen og Pariskonventionen eller

  • e) Bruxelleskonventionen af 17. december 1971 om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale,

• 4) en naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig art,

• 5) aktiviteter fra orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, i det omfang deres aktiviteter hovedsagelig tjener forsvarsformål eller den internationale sikkerhed eller udelukkende tjener til at beskytte mod naturkatastrofer, eller

• 6) hændelser, for hvilke reglerne om ansvar eller erstatning falder ind under anvendelsesområdet af

  • a) konventionen af 27. november 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening,

  • b) konventionen af 27. november 1992 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening,

  • c) konventionen af 23. marts 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie eller

  • d) konventionen af 3. maj 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer.