Følgende oplysninger skal kunne oplyses på anfordring:
-
1) Tilgodehavender og gæld vedrørende varer og tjenesteydelser ved regnskabsårets udløb med angivelse af navn og adresse på debitor og kreditor.
-
2) Indskud i pengeinstitut eller lignende med angivelse af anbringelsessted og kontonummer, hvis oplysningerne ikke er indberettet til Skatteforvaltningen.
-
3) Værdipapirer, hvor kursgevinster eller kurstab er skattepligtige efter kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven, med angivelse af anskaffelsessum, nominel værdi og kursværdi. Opbevares værdipapiret i depot, angives tillige depotet, i det omfang oplysningerne ikke er blevet indberettet til Skatteforvaltningen. For rentebærende værdipapirer, hvor hovedstolen eller restgælden reguleres i danske kroner, skal den pålydende rente på udstedelsestidspunktet angives.
-
4) Andre tilgodehavender eller anden gæld med angivelse af henholdsvis kreditors og debitors navn og adresse.