Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau følgende:
-
1) For gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 208,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 207,6 øre pr. liter ved 15 oC.
-
2) For anden gas- og dieselolie, 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15 oC.
-
3) For let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.) 197,2 øre pr. liter ved dagtemperatur og 196,0 øre pr. liter ved 15 oC.
-
4) For svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) 176,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 175,5 øre pr. liter ved 15 oC.
-
5) For svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.) 176,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 175,5 øre pr. liter ved 15 oC.
-
6) For svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) 175,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 174,5 øre pr. liter ved 15 oC.
-
7) For svovlfri dieselolie med 7,6 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) 175,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 174,4 øre pr. liter ved 15 oC.
-
8) For fuelolie 117,5 øre pr. kilogram.
-
9) For fyringstjære 105,7 øre pr. kilogram.
-
10) For petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 164,0 øre pr. liter ved 15 oC.
-
11) For anden petroleum 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15 oC.
-
12) For blyholdig benzin 374,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 371,2 øre pr. liter ved 15 oC.
-
13) For blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 299,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 296,8 øre pr. liter ved 15 oC, jf. dog nr. 14.
-
14) For blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 294,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 291,7 øre pr. liter ved 15 oC. For blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 288,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 286,4 øre pr. liter ved 15 oC.
-
15) For autogas i form af LPG 90,0 øre pr. liter.
-
16) For anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof, 165,4 øre pr. kilogram.
-
17) For anden flaskegas i form af LPG og gas bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 136,4 øre pr. kilogram.
-
18) For karburatorvæske 333,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 331,0 øre pr. liter ved 15 oC.
-
19) For smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s kombinerede nomenklatur, 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15 oC.
-
20) For bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 28,9 kr. pr. gigajoule eller 103,7 øre pr. liter.
-
21) For metanol under position 2905 11 00 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 28,9 kr. pr. gigajoule eller 45,5 øre pr. liter.
Stk. 2 Af andre kulbrintebrændstoffer og varer under position 3824 90 99 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-værker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.
Stk. 3 I tilfælde, hvor afgiftssatsen i stk. 1 er angivet både ved dagtemperatur og ved 15°C, finder afgiftssatsen ved dagtemperatur anvendelse ved udlevering til forbrug her i landet, jf. § 2.
Stk. 4 Af en blanding af de i stk.1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof. Der betales dog ikke yderligere afgift af blyfri benzin, der efter afgiftsberigtigelse blandes med afgiftsberigtiget blyholdig benzin. For biobrændstoffer, hvor afgiften opgøres efter energiindhold efter stk. 8, der blandes med andre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og de øvrige afgiftspligtige varer. 1. pkt. finder ikke anvendelse for en blanding, hvis blandingen er sket på området for en virksomhed, som anvender blandingen som eget forbrug som brændsel til opvarmning eller til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.
Stk. 5 For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 8, nævnte afgiftssats:
-
1) 35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.
-
2) 70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.
-
3) 95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.
-
4) 100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.
Stk. 6 Afgiftspligtige varer må ikke uden told- og skatteforvaltningens tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål end det, de er afgiftsberigtiget efter, jf. dog stk. 4, 2. pkt.
Stk. 7 Skatteministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let, svovlfri og -fattig dieselolie.
Stk. 8 Af biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- eller fyldstof i motorbrændstof, og som afsættes af virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 2 eller 3, kan der betales afgift efter energiindholdet, såfremt dette opgøres eller foreligger. Afgiften er 91,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og 49,2 kr. pr. GJ for dieselækvivalenter (2015-niveau).
Stk. 9 Af metanol under position 2905 11 00 i EU's Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til fremstilling af elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, og som afsættes af virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 2 eller 3, udgør afgiften 58,4 øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved afgiftsberegningen efter 1. pkt. bort fra iblandet vand.
Stk. 10 Betales afgift efter stk. 9, skal virksomheden kunne dokumentere forholdet mellem vand og metanol.
Stk. 11 For alle typer benzin, biobenzin og blandinger heraf betales altid minimum 2,67 kr. pr. l uanset satserne i stk. 1, 8 og 9. For alle typer diesel, biodiesel og blandinger heraf betales altid minimum 2,46 kr. pr. l uanset satserne i stk. 1, 8 og 9. I 1. og 2. pkt. skal både afgift efter denne lov og efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter indgå ved beregningen af, om minimumssatsen for det enkelte energiprodukt overholdes.
Stk. 12 Betales afgift efter stk. 1, nr. 20 eller 21, efter GJ eller efter stk. 8, skal virksomheden kunne dokumentere opgørelsen af energiindholdet til told- og skatteforvaltningen.