Mineralolieafgiftsloven § 11a

Denne konsoliderede version af mineralolieafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Lov nr. 1029 af 19. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1564 af 21. december 2010, lov nr. 1728 af 27. december 2018, lov nr. 138 af 25. februar 2020, lov nr. 2225 af 29. december 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 2606 af 28. december 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 329 af 28. marts 2023, lov nr. 1795 af 28. december 2023, lov nr. 1797 af 28. december 2023, lov nr. 683 af 11. juni 2024 og lov nr. 1489 af 10. december 2024

§ 11a

Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. gigajoule for forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. gigajoule delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Stk. 2 Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller 4,5 kr. pr. gigajoule, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 4,5 kr. pr. gigajoule.