- Side 47 -
...tilknytning hertil kommer spørgsmålet om rækkevidden af sandhedspligten i § 5, stk. 2, hvorefter en minister kan straffes, såfremt han forsætligt eller groft uagtsomt »giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen«.
(...)
Endelig knytter der sig tvivl til indholdet af det subjektive tilregnelseskrav i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, om forsæt eller grov uagtsomhed,
- Side 51 -
...situationer, hvor en minister bevidst afgiver urigtige eller misvisende oplysninger over for Folketinget. Der er ikke i formuleringen af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, indlagt nogen undtagelse eller begrænsning af sandhedspligten – den gælder i stort som småt.«44. Betænkning om opfølgning på Christiania-sagen. Betænkning nr. 1557/2015, side 9.
(...)
...udbygge eller ændre ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, med henblik på at sikre, at en minister giver korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget, men anførte samtidig, at den præcise rækkevidde af ministerens sandhedspligt er forbundet med usikkerhed, fordi afgrænsningen af begrebet usandhed rejser spørgsmål som:55. Ibid., side 21.
(...)
- Side 52 -
...betydning for Folketingets bedømmelse af sagen«.88. Tibetkommissionens beretning, 2017, s. 11 f. I øvrigt har spørgsmålet om sandhedspligten indgået ved undersøgelseskommissionernes vurdering af, om der i relation til embedsmændene har foreligget grundlag for, at det offentlige søgte nogen draget til ansvar, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4.
(...)
- Side 53 -
...der i relation til ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, ikke kan lægges andet og mere ind i et sådant krav om »fyldestgørende« oplysninger, end at der ikke må være tale om urigtige eller vildledende oplysninger eller, under Folketingets behandling af en sag, fortielse af oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
(...)
...Folketingets behandling af en sag. Som anført nedenfor er der i øvrigt det særlige ved begrebet »fortielse«, at begrebet så at sige bærer tilregnelsen i sig. At Folketinget i forbindelse med behandlingen af en sag ikke får tilstrækkelige oplysninger af ministeren indebærer således ikke pr. automatik, at der foreligger en fortielse fra ministerens side.
(...)
- Side 54 -
...folketingsudvalg indeholdende »næser« til ministre. De opfattelser, der her er kommet til udtryk af mere direkte og principiel karakter vedrørende sandhedspligten, tillægger hun fornuftigt nok en vis retskildemæssig værdi som »relevante fortolkningsbidrag til en retlig analyse af de nærmere grænser for ministeransvarets rækkevidde«.1212. Ibid., side 127 og 128.
(...)
...anførte flertallet (S, V og KF) i Udvalget for Forretningsordenen, at »ansvar vedrørende misvisende og vildledende oplysninger til Folketinget generelt bør afsøges i den parlamentariske proces«.1414. Betænkning og indstilling om Instrukskommissionens beretning. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 27. januar 2021. Beslutningsforslag nr. B 134.
- Side 55 -
...eller vildledende. Hertil kommer, at der af bestemmelsen om, at en minister ikke under Folketingets behandling af en sag må fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen, kan siges at følge en vis positiv oplysningspligt.1515. Jf. også Betænkning om opfølgning på Christiania-sagen. Betænkning nr. 1557/2015, side 21.
(...)
...det anført, at det vanskeligste problem i forbindelse med denne bestemmelse var tilvejebringelsen af en juridisk forsvarlig udformning af reglen om ansvar for fortielse, men at en sådan udformning dog fandtes at være opnået ved den foreslåede (og vedtagne) affattelse.1616. Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 257 ff. og forhandlingerne sp. 1007.
- Side 61 -
...over for Folketinget. Oplysningspligt er ganske vist nært beslægtet med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2’s bestemmelse om, at ministeren ikke over for Folketinget må fortie væsentlige oplysninger, men fortielsesforbuddet er efter bestemmelsen udtrykkeligt knyttet til oplysninger, »der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen«.
- Side 62 -
...hans orientering af Folketinget kunne være i strid med ministeransvarlighedslovens § 5. Tilregnelsesspørgsmålet blev således overladt til Folketinget, mens undersøgelsesretten nærmest synes at have forudsat, at bestemmelsens objektive gerningsindhold var realiseret.3232. Se nærmere om sagen Jens Peter Christensen, Ministeransvar, 1997, kapitel 15.
(...)
- Side 63 -
...162 om urigtig erklæring til offentlig myndighed; den bestemmelse, som ministeransvarskommissionen – i mangel af en ministeransvarlighedslov – havde fundet kunne tænkes at finde anvendelse også på ministres urigtige, pligtmæssige besvarelser af forespørgsler i Folketinget,3434. Betænkning 312/1962, side 71. jf. herom ovenfor i kapitel 3, afsnit 7.
(...)
...flertal på 12 af 20 dommere imidlertid, at »den ulovlige administration konsekvent blev søgt skjult med urigtige begrundelser«.3636. U 1995.672 R. Nogen eksplicit subsumption under ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, foretog Rigsretten naturligt nok ikke, da Erik Ninn-Hansens misinformation af Folketinget ikke var omfattet af anklageskriftet.
- Side 66 -
...omstændigheder oplagt, at der – i relation til ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2 – ikke kan lægges andet og mere i et krav om »fyldestgørende« oplysninger, end at en ministers oplysninger til Folketinget ikke må være urigtige, vildledende eller indebære en fortielse af oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
- Side 69 -
...vurderede kommissionsdomstolen, om erklæringen reelt dækkede ministrenes opfattelse, og fandt, at dette næppe var tilfældet. Vurderingen af, om ministre i den forbindelse havde handlet pligtstridigt, overlod retten udtrykkeligt til Folketinget, idet retten dog anførte en række hensyn, der kunne formodes at ligge til grund for regeringens beslutning.
(...)
...nedenfor om pligten til at efterleve almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. I det foreliggende tilfælde var der imidlertid tale om, sådan som kommissionsdomstolen også anførte, at procestaktiske og økonomiske hensyn, herunder muligheden for at begrænse et eventuelt erstatningsansvar for Storebæltsforbindelsen, måtte tillægges vægt af regeringen.
- Side 71 -
...ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2’s forbud mod vildledende oplysninger må man formentlig sige, at bestemmelsens objektive gerningsindhold ikke var realiseret af statsministeren al den stund, at Folketinget vidste bedre eller i hvert fald havde god mulighed for selv at danne sig en mening om ombudsmandens udtalelse. I en sådan situation kan der kun
(...)
- Side 72 -
...vildledende – »men det kan dog næppe være meningen«, tilføjer Ross.5151. Alf Ross, Dansk statsforfatningsret, 3. udg., ved Ole Espersen, Kbh., 1980, side 451. Som beskrevet forelå en sådan situation med urigtige, men ikke vildledende oplysninger formentlig vedrørende statsminister Poul Schlüters udtalelse i Folketinget om ombudsmandens undersøgelse.
(...)
- Side 73 -
...da ministeren i kraft af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, skal efterleve de pligter, der påhviler ham efter »lovgivningen«, og da dette begreb må forstås bredt som omfattende gældende ret, følger den i notatet omtalte generelle sandhedspligt baseret på almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, (indirekte) af ministeransvarlighedsloven.
- Side 76 -
...stillet spørgsmål ved, om en minister overtræder ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, såfremt hans urigtige oplysninger til Folketinget afgives for at skjule en handling, for hvilken han kan straffes. Synspunktet var, at ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, i en sådan situation må gennembrydes af principperne i straffelovens § 159, stk. 1.
(...)
- Side 77 -
...særdeles afhængig af at kunne stille spørgsmål og få dem korrekt besvaret, og kontrolfunktionen er derfor uomgængeligt knyttet til den forudsætning, at stillede spørgsmål besvares i overensstemmelse med sandheden. At sandhedspligten fastholdes i en situation, hvor ministeren ønsker at skjule sine strafbare handlinger, er derfor af væsentlig betydning.
- Side 78 -
»Gennem henvisningen til de pligter, der påhviler en minister efter lovgivningen eller efter stillingens beskaffenhed, får reglen [ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1] karakter af en retlig standard, hvis forståelse i nogen grad afhænger af skønsmæssige vurderinger. Straf-
(...)
- Side 79 -
...Rigsrettens dom i sagen mod fhv. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er der som tidligere nævnt udtrykkeligt gjort op med den opfattelse, at det skulle være en betingelse for at finde en minister skyldig efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, at der er tale om en alvorlig lovovertrædelse, jf. herom i kapitel 8, afsnit 1.4.2.
- Side 80 -
At det påhviler ministeren at overholde loven, og at forsætlig tilsidesættelse af denne pligt er ansvarspådragende, blev da også med henvisning til ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, lagt til grund for domfældelsen i rigsretssagen mod fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen. Samtidig fastslog flertallet på 15 dommere, at:
- Side 81 -
...grundsætninger. Brud på sådanne grundsætninger vil kunne henføres til ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, om pligter, der påhviler ministeren efter lovgivningen, da dette begreb må forstås som omfattende gældende ret, jf. også forståelsen af lovbegrebet i grundlovens § 64, 1. pkt., eller som pligter, der følger af »hans stillings beskaffenhed«.
(...)
- Side 82 -
...ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, ministerens oplysninger til Folketinget og ikke oplysninger til tredjemand, men det vil formentlig efter omstændighederne kunne komme på tale at kvalificere misvisende og urigtige oplysninger til offentligheden som et brud på de pligter, der efter § 5, stk. 1, påhviler en minister »efter hans stillings beskaffenhed«.
- Side 92 -
...relation til ministeransvarlighedsloven må pligten henføres til lovens § 5, stk. 1, om pligter, der påhviler ministeren efter »hans stillings beskaffenhed«. I særlige tilfælde, hvor den foreliggende sag vedrører svar på spørgsmål i Folketinget, knytter spørgepligten sig endvidere til ministerens sandhedspligt efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2.
- Side 94 -
...beføjelser over for underordnede myndigheder med originær kompetence«, Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B, 1995, side 31, for, at en begrænsning af den overordnede myndigheds beføjelser kan ses som udtryk for, at fastlæggelse af faktum kan kræve særlig indsigt, således at den overordnedes indgriben vil kunne stride mod det almindelige officialprincip.
- Side 97 -
...omstændighederne må manglende opfyldelse af initiativpligten endvidere kunne betragtes som et brud på ministeransvarlighedslovens § 3, nr. 3, hvorefter der påhviler ministeren et ansvar for medvirken til en underordnets handling, såfremt ministeren har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
- Side 111 -
For ministeransvaret vil – uden for tilfælde af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, jf. nedenfor – den i praksis typiske retsvildfarelse imidlertid næppe være den egentlige retsvildfarelse. Det praktisk relevante vil være den uegentlige retsvildfarelse. Som anført af Knud Waaben angår den uegentlige rets-
(...)
- Side 112 -
Ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, er, jf. kapitel 3, formuleret som en referencebestemmelse, der henviser til retsregler uden for bestemmelsen selv. Ministeren kan straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham »efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed«.
(...)
- Side 114 -
...ministeren om eksistensen eller rækkevidden af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, vil være udtryk for en egentlig retsvildfarelse, idet vildfarelsen vedrører selve den strafferetlige norm. Ministerens manglende forståelse af de faktiske forhold kan derimod betyde, at ministeren befinder sig i en faktisk vildfarelse, der er forsætsudelukkende.
(...)
- Side 115 -
...give Folketinget urigtige oplysninger – en såkaldt putativ forbrydelse. Til trods for at der således var tale om et forhold, som det ansvarsmæssigt var ganske kompliceret at vurdere, foretog kommissionsdomstolen ikke nogen nærmere ansvarsvurdering, men lod det blive ved konstateringen af, at ministerens udtalelse efter sit indhold ikke var rigtig.
(...)
...forstået, at fradraget er ulovligt, kan den urigtige udtalelse imidlertid ikke tilregnes ham som forsætlig. Hvis ministeren derimod kan antages at have forstået, at fradraget er ulovligt, har han i den beskrevne situation forsætligt brudt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2 – også selv om han ikke kendte eksistensen eller rækkevidden af bestemmelsen.
(...)
- Side 116 -
Ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, om ministerens sandhedspligt må derimod antages at være så velkendt og indarbejdet, at ukendskab til bestemmelsen ikke kan betragtes som undskyldelig.