Momsbekendtgørelsen Kapitel 10

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024

Kapitel 10 Afgiftsfritagelse ved udenrigs luftfart
§ 50

Luftfartsselskaber, der ønsker Skatteforvaltningens godkendelse af, at selskabet i det senest afsluttede regnskabsår mod betaling hovedsageligt har fløjet i udenrigstrafik, kan indsende ansøgning herom til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen offentliggør løbende en liste over godkendte luftfartsselskaber. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning tilsvarende godkende, at nystartede luftfartsselskaber hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, hvis Skatteforvaltningen på baggrund af fartplaner, kontrakter, budgetter m.v. finder det ubetænkeligt. Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for behandling af ansøgninger efter 1. og 2. pkt.