Momsbekendtgørelsen Kapitel 5

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024

Kapitel 5 Regulering fra delvist fradrag til fuldt fradrag
§ 19

En virksomhed, der har foretaget indkøb af varer til blandet momspligtigt og momsfrit formål og derfor har delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, kan for varer, der ikke tidligere er taget i brug i virksomheden, foretage regulering fra delvis fradragsret til fuld fradragsret, når varen tages i brug til fuldt fradragsberettigede formål, jf. momslovens § 37, stk. 4.

Stk. 2 Reguleringen kan kun foretages for varer, hvor det i regnskabet kan dokumenteres, hvilket fradrag der er foretaget på købstidspunktet.

Stk. 3 Ved et momspligtigt salg af varen kan det samlede fradragsbeløb ikke overstige 25 pct. af salgssummen ekskl. afgiften efter momsloven.