Kapitel 7 Delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning
Virksomheder, der er berettiget til delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning efter momslovens § 72, skal senest den 10. i hver måned indsende en opgørelse over størrelsen af de i den foregående måned stedfundne leverancer, for hvilke kompensationsbeløb ønskes udbetalt. Opgørelsen, der udfærdiges på en særlig blanket, indsendes til Skatteforvaltningen.
Stk. 2 De beløb, som tilkommer virksomheden, udbetales af Skatteforvaltningen inden udgangen af den måned, hvori opgørelsen er indsendt. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning udbetale forskud på kompensationsbeløb.
Anvender en virksomhed modermælkserstatning, hvortil der er opnået delvis kompensation, til andet end direkte forbrug her i landet, skal virksomheden tilbagebetale kompensationsbeløbet til Skatteforvaltningen.