Momsbekendtgørelsen § 100

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024

§ 100

Virksomheder skal uanset længden af angivelsesperiode efter § 99, stk. 1 eller 3-6, i denne bekendtgørelse, angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande senest den 25. i måneden efter angivelsesperiodens udløb til Skatteforvaltningen.

Stk. 2 Virksomheder skal elektronisk angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande efter § 99 til Skatteforvaltningen på skat.dk/TastSelv Erhverv.