Momsbekendtgørelsen § 117

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024

§ 117

En afgiftspligtig person, som i henhold til momslovens §§ 66 d og 66 e ønsker at tilslutte sig EU-ordningen med Danmark som identifikationsmedlemsland, skal oplyse den ønskede startdato i særordningen samt til brug for identifikation i ordningen give de nedenfor opregnede oplysninger til brug for Skatteforvaltningens registreringssystem:

  • 1) Eventuelle firmanavne (»Trading names«), der er forskellige fra den afgiftspligtige persons navn.

  • 2) Hjemland hvis dette ikke er Danmark.

  • 3) E-mailadresse.

  • 4) Kontaktperson for særordningen.

  • 5) Telefonnummer.

  • 6) Bankoplysninger.

  • 7) Eventuelle elektroniske websteder.

  • 8) Eventuelle nuværende og tidligere registreringer i importordningen, EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen.

  • 9) Moms- eller skatteregistreringsnumre tildelt af andre EU-lande for faste forretningssteder.

  • 10) Moms- eller skatteregistreringsnumre i EU-lande, hvorfra varer forsendes eller transporteres.

  • 11) Firmanavne (”Trading names”) og postadresser for de faste forretningssteder og steder, hvorfra der transporteres varer, jf. nr. 9 og 10.

  • 12) Momsregistreringsnumre tildelt af andre medlemslande som en ikkeetableret afgiftspligtig person.

Stk. 2 Ud over oplysningerne i stk. 1, skal den afgiftspligtige person oplyse, om vedkommende er:

Stk. 3 Er den afgiftspligtige person ikke etableret i EU, skal oplysning om dette gives til Skatteforvaltningen.

Stk. 4 Den afgiftspligtige person skal meddele Skatteforvaltningen enhver ændring i de i stk. 1-3 afgivne oplysninger senest den 10. dag i måneden efter ændringen.

Stk. 5 Er den afgiftspligtige person ikke registreringspligtig efter momslovens § 47, jf. § 48, eller efter momslovens §§ 50, 50 b og 50 c, og har den afgiftspligtige person ikke ladet sig registrere efter momslovens §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, identificerer Skatteforvaltningen inden 8 dage den afgiftspligtige person ved hjælp af et individuelt momsregistreringsnummer, som meddeles denne elektronisk.

Stk. 6 Er det ikke muligt at meddele den afgiftspligtige person et momsregistreringsnummer inden 8 dage, informerer Skatteforvaltningen inden for 8-dages-fristen den afgiftspligtige person om, hvornår denne kan forvente at modtage sit momsregistreringsnummer.

Stk. 7 Ophører den afgiftspligtige person med at være registreret efter momslovens §§ 47, 49, 50, 50 a, 50 b, 50 c, 51 eller § 51 a, registreres den afgiftspligtige person i stedet efter stk. 5, medmindre den afgiftspligtige person ophører med at anvende EU-ordningen, jf. momslovens §§ 66 i og 66 j.